Forfatter: UH

1. Dette univers eksisterer, og det har en begyndelse.

a) En person påstår, at han har en uendelig mængde bolde

b) Han fjerner halvdelen af boldene

c) Han påstår dernæst, at mængden af bolde han har tilbage stadig er uendelig

d) Dette er umuligt, fordi en del (fx 10%, 30% eller 90%) af noget kan umuligt være lig med 100% af det. Så alt, hvad der kan opdeles, kan umuligt være uendeligt.

e) Den der påstår, at dette univers ikke har en begyndelse, påstår i virkeligheden at mængden af dage, der er passeret, er uendelig.  Hvis du spørger ham, hvor mange dage der var passeret for en uge siden, da ville han også sige uendelig, og dermed har han påstået, at en del af noget er lig med 100% af det, og det er umuligt.

f) Konklusion: Universet (og alt det der forandrer sig) HAR en begyndelse.

2. Det der har en begyndelse må nødvendigvis have en skaber, der har frembragt det fra intethed til eksistens. Det er umuligt, at noget skulle skabe sig selv, da dette medfører, at der tilskrives en handling, til det der ikke eksisterer, og det er umuligt.

3. Det er umuligt, at Skaberen af dette univers skulle være skabt af en anden skaber – og hvis dette påstås, hvad forhindrer så spørgeren i at spørge: ”Hvem er så skaberen af skaberen af skaberen af universet? Og hvem er skaberen af skaberen af skaberen af skaberen af universet?” osv..

4. Hvis en person stiller ovenstående spørgsmål (hvilket er ugyldigt), så vil det (ifølge ham) være nødvendigt at en uendelig kæde af skabere slutter førend dette univers bliver skabt – og uendelighed slutter ikke.

5. Følgende eksempel illustrerer punkt nr. 4:

a) Hvis eksistensen af A er betinget af, at uendelighed når en slutning, så vil A aldrig eksistere, fordi uendelighed slutter aldrig.

b) Hvis en medarbejder siger “Jeg vil gerne holde pause, men jeg skal lige spørge min leder om tilladelse først, og min leder skal spørge sin leder, og den leder skal spørge sin leder, og den leder skal spørge sin leder, osv.” hvis den kæde af ledere fortsætter uden en slutning, vil medarbejderen så nogensinde få tilladelse til at holde pause? Nej. Fordi tilladelsen er betinget på noget umuligt, og det umulige er, at kæden får en slutning, selvom den ikke har en slutning.

6. Så det er umuligt, at der skulle være en skaber af Skaberen af denne verden, da verdenens eksistens i så fald ville være betinget af, at en uendelig kæde af skabere skulle slutte. Vi ved, at uendelighed ikke kan slutte og vi ved, at denne verden eksisterer. Følgelig er denne verdens eksistens et bevis på, at verdenen har en Skaber, og at denne Skaber er begyndelsesløs.

Vigtig opfølgende læsning: Skaberen af dette univers har ingen skaber

Forfattet af UH.

Ar Riddah er et begreb de lærde anvender om en person der begik kufr efter at have været muslim. En person der har været kafir hele sit liv betegnes kafir, men denne betegnes ikke murtad (en der har begået riddah). Dette ændrer dog ikke på, Ahl al-Sunnah mener, at de begge er kuffar, og at de indtræder ikke Paradiset.

De lærde forklarede Ar Riddah med to forskellige opdelinger, som forklarer og supplerer hinanden.

Den første opdeling

1.1 At afvise en af Allah’s egenskaber (التعطيل)

1.2 At sammenligne Allah med skabningerne (التشبيه)

1.3 At modsige Islam, dvs. at modsige Al Qur’an, As Sunnah eller Al Ijma` (التكذيب)

Den anden opdeling

2.1 Tro (إعتقاد)

2.2 Handling (فعل)

2.3 Tale (قول)

Der findes ingen modsigelser mellem den første og anden opdeling, eftersom en person kan afvise en af Allahs egenskaber gennem

sin tro (ved at afvise Allah’s egenskaber i sit hjerte)

sin handling (ved fx. at afvise Allah’s egenskaber gennem skrift)

eller sin tale (ved at afvise Allah’s egenskaber med sin tunge).

Ligeledes kan en person sammenligne Allah med skabningerne gennem sin tro, handling og tale. Og en person kan modsige Islam gennem sin tro, handling og tale.

Eksempler på kufr tro

At afvise en af Allahs 13 egenskaber eller andre af Allahs egenskaber såsom Hans tilfredshed (رضى) og utilfredshed (غضب)

At sammenligne Allah med skabninger ved at beskrive Ham med begyndelse (حدوث), forandring (تغير), slutning (نهاية), ophold i sted og retning (تحيز) eller tid (زمان)

I sit hjerte at modsige troen på straf i graven,  forpligtelsen af de fem bønner eller forpligtelsen af faste i Ramadan

Eksempler på kufr handling

At skrive med sin hånd, hvad der er kufr at tro på

At udføre sajdah (knæfald) til en statue, der er blevet lavet for at blive tilbedt

At vanære Islams symboler ved fx at træde på Al Qur’an eller kaste den i affald

Eksempler på kufr tale

At gøre grin med Islam eller en af Islams regler

At sige om noget haraam, at det er halaal

At sige om noget halaal, at det er haraam

At sige om en pligt, at den ikke er en pligt

At afvise noget der er stadfæstet i Islam, såsom troen på Englene, Dommedagen, Paradiset, Helvedet, mm.

Hvordan bliver en person muslim?

En ikke-muslim (om denne person har været muslim tidligere eller ej) indtræder i Islam ved at sige trosbekendelsen

لا إله إلا الله محمد رسول الله

Laa ilaaha illa-llaah Muhammadur Rasuulullaah

Der er ingen gud foruden Allah Muhammad er Allah’s Sendebud

Trosbekendelsen kan siges på alle sprog, så længe udtrykket man fremsiger indebærer samme betydning som Islams trosbekendelse.

Forfattet af UH.

Allahs Profeter må nødvendigvis være beskrevet med følgende:

1. Sandfærdighed (الصدق)

2. Troværdighed (الأمانة)

3. Intelligens (الفطانة)

4. Overlevering af budskabet (التبليغ)

Sandfærdighed, troværdighed og intelligens er egenskaber der er nødvendige for Profeterne både før og efter profetien. Overleveringen af budskabet (om deres åbenbaring) bliver selvfølgelig først en nødvendig egenskab for profeterne, efter de har fået åbenbaring om budskabet.

Og det er umuligt for enhver af Allahs Profeter at være beskrevet med det modsatte af ovenstående. Det er umuligt for dem at begå vantro (kufr), store synder og små synder. Det er også umuligt for Profeterne at blive ramt af frastødende sygdomme. Dette er gældende både før og efter de får åbenbaring om profetien.

Det er muligt for enhver af Allahs Profeter at spise, drikke, blive gift, få børn, dø og endda at blive dræbt.

Forfattet af UH.

Allāh er beskrevet med fuldkomne egenskaber. Disse fuldkomne egenskaber må Allāh nødvendigvis være beskrevet med – ellers ville Allāh være ufuldkommen.

1. Eksistens

Allāh eksisterer. Allāhs eksistens er nødvendig.

2. Enhed

Allāh er Én i Sin guddommelighed. Han har ingen partnere i Sit Selv, Sine Egenskaber eller Sine Handlinger.

3. Begyndelsesløshed

Allāh er begyndelsesløs. En begyndelse er umulig for Hans eksistens. Allāhs Selv, Egenskaber og Handlinger er evige. De har ingen begyndelse, og de forandrer sig ikke. Allāh er den eneste der er evig uden en begyndelse. Alt andet end Allāh har en begyndelse, og hvad end der har en begyndelse, er en skabning.

4. Endeløshed

Allāhs eksistens ender ikke. En slutning er umulig for Hans eksistens. Allāhs Selv, Egenskaber og Handlinger ophører ikke.

5. Uafhængighed

Allāh har ikke brug for nogen eller noget. Han har ikke brug for nogen af Sine skabninger, men alle skabningerne har brug for Ham.

6. Magt

Allāh er beskrevet med en begyndelsesløs, uforanderlig og endeløs magt. Allāhs magt vedrører alt det mulige.

7. Vilje

Allāh er beskrevet med en begyndelsesløs, uforanderlig og endeløs vilje. Alting sker med Allāhs vilje. Hvad end Han vil skal ske, sker, og hvad end Han ikke vil skal ske, sker ikke.

8. Viden

Allāh er beskrevet med en begyndelsesløs, uforanderlig og endeløs viden. Allāh ved alt. Hans viden forandrer sig ikke. Hans viden bliver ikke større eller mindre.

9. Syn

Allāh er beskrevet med et begyndelsesløst, uforanderligt og endeløst syn. Allāh ser alt synligt. Han ser uden øjne.

10. Hørelse

Allāh er beskrevet med en begyndelsesløs, uforanderlig og endeløs hørelse. Allāh hører alt hørligt. Han hører uden ører.

11. Tale

Allāh er beskrevet med en begyndelsesløs, uforanderlig og endeløs tale, der ikke ligner skabningernes tale. Hans tale er uden begyndelse, slutning, pauser, lyd, bogstaver, sprog og forandring. Ydermere er løgn umuligt for Allāh.

12. Liv

Allāh er beskrevet med et begyndelsesløst, uforanderligt og endeløst liv. Hans liv ligner ikke skabningernes liv. Hans liv er ikke i et legeme.

13. Usammenlignelighed med skabningerne

Allāh ligner ikke skabningerne på nogen måde. Han eksisterede uden begyndelse før skabelsen af skabningerne, og Han eksisterer nu, som Han altid har gjort (dvs. uden skabningerne). Så Allāh kan ikke sammenlignes med lys, mørke, mennesker, engle, træer, bjerge, farver eller nogen andre skabninger. Allāh eksisterer ikke på noget eller i noget. Intet eksisterer på Ham eller i Ham, for Allāh er ikke et legeme, og de seks retninger rummer ikke Allāh.

Hvad end du forestiller dig i dine tanker, da er Allāh anderledes end det, fordi dine tanker har en begyndelse, og Allāh har ikke en begyndelse.

Allāh, ta`ala, forandrer Sig ikke. Allāh får ikke flere egenskaber over tid. Allāh har uden begyndelse været beskrevet med Sine egenskaber. Allāh har uden begyndelse været beskrevet med at være Skaberen. Han blev ikke først Skaberen, da skabningerne blev skabt.

Allāh må nødvendigvis være beskrevet med de 13 egenskaber – for hvis Han ikke var beskrevet med de 13 egenskaber, da ville Han nødvendigvis være beskrevet med det modsatte af de 13 egenskaber (dvs. begyndelse, ende, svaghed, uvidenhed, mm.), og disse egenskaber indebærer ufuldkommened, og ufuldkommenhed er umuligt for Allāh.

Det er umuligt for Allāh at være beskrevet med det modsatte af de 13 egenskaber.

Det er muligt for Allāh, at Han skaber en skabning, eller at Han ikke skaber den (dvs. Allāh er ikke forpligtet til at skabe).

Når vi bruger ordet “Han” eller “Ham” om Allah betyder det ikke, at Allāh er beskrevet med et køn. Allāh er Skaberen af alle køn, og Allāh ligner ikke Sine skabninger, derfor er Han ikke beskrevet med et køn.

Forfattet af UH.