Måned: marts 2021

1. Beretninger om Profeten Muhammads ﷺ eksistens er overleveret til os med mutawatir (masseoverleverede) beretninger. Ligeledes er hele al-Qur’an overleveret til os med masseoverleveret beretninger. (Læs mere om masseoverleveret (mutawatir) beretninger her)
2. I al-Qur’an er der en udfordring til alle om at forfatte et enkelt kapitel som al-Qur’ans kapitler.
3. Datidige og nutidige eksperter indenfor det arabiske sprog har ikke været i stand til at imødekomme al-Qur’ans udfordring, hvilket er et faktum stadfæstet med masseoverleveret beretninger.
4. Al-Qur’an er derfor en ophævelse af naturlovene
5. Allāh er skaberen af naturlovene og kun Allāh magter at ophæve naturlovene
6. Allāhs ophævelse af naturlovene er en kommunikation fra Ham om, at Hans skabning (Profeten Muhammad ﷺ) er sandfærdig i sin ﷺ erklæring af profetien og sin overlevering af information fra Allāh.

Hvordan ved vi, at hele menneskehedens manglende evne til at producere en tekst magen til et enkelt kapitel blandt Koranens kapitler, udgør en ophævelse af naturlovene?

Profeten Muhammad var en araber fra stammen al-Quraysh. Han voksede op i et område med adskillige andre arabere. Araberne fra Profeten Muhammads tid var eksperter i deres sprog og tildelte litteratur stor vigtighed. Til dags dato anvendes poesi fra Profeten Muhammads tid (og perioden inden) som evidens for arabiske ords betydninger og grammatiske korrekthed. Naturlovene dikterer derfor, at alle arabere (både muslimske og ikke-muslimske) i Profeten Muhammads samtid nødvendigvis måtte have evnen til at frembringe et kapitel magen til Koranens – enten ved at arbejde individuelt eller kollektivt. Denne nødvendighed, som naturlovene dikterer, blev gjort umulig, og adskillige tusinder af arabere var ikke i stand til at formulere et enkelt kapitel som Koranens kapitler. Bemærk: Det korteste kapitel i Koranen består af mindre end to linjer. Hvis araberne i Profeten Muhammads samtid var i stand til at formulere et kapitel magen til Koranens kapitler, så havde de da bestemt blot gjort det. Men det kunne de ikke. I stedet for at formulere knap to linjer magen til Koranens – og dermed modbevise Islam en gang for alle – valgte de at bruge mange ressourcer, gå i krig, kæmpe, ofre deres nærmeste og endda ofre deres egne liv for at bekæmpe Profeten Muhammads budskab. Dette vidner definitivt og absolut om deres manglende evne til at producere et kapitel magen til Koranens.

Hvordan ved vi, at Allāhs ophævelse af naturlovene er en kommunikation fra Ham om, at Hans skabning (Profeten Muhammad ﷺ) er sandfærdig i sin ﷺ erklæring af profetien og sin overlevering af information fra Allāh?

Dette ved vi gennem en analogi. Forestil dig følgende scenarie i et palads:

En konge sidder på sin trone med sine ministre, rådgivere, personlige vagter, tjenestefolk og alle hans undersåttere er tilstede hos ham. En fremmed træder ind blandt alle disse mennesker og siger: “Jeg er denne konges sendebud til jer. Kongen har sendt mig til jer og befalet mig til at overlevere et budskab. Hvem end der adlyder mig, vil kongen belønne. Hvem end der synder mig, vil kongen straffe. For at bevise, at jeg sandelig er kongens sendebud, vil kongen bekræfte min påstand ved at rejse sig op og sætte sig ned tre gange.”

Øjeblikkeligt efter dette rejser kongen sig op og sætter sig ned tre gange.

Spørgsmålet er nu: Efter at have bevidnet ovenstående er der så nogen usikkerhed omkring, hvorvidt denne fremmed er sendebud af kongen? Absolut ikke. Det vides med sikkerhed, at den fremmede er sendebud af kongen og kongens bekræftelse (ved at rejse sig og sætte sig tre gange) er ligeså definitivt og klart som hvis kongen havde sagt “Sandelig er denne fremmede mit sendebud, og han er sandfærdig omkring, hvad han overleverer om mig!”

At kongen rejste sig op og satte sig ned tre gange var et brud på hans faste praksis og mønster, og dette brud på den faste praksis og mønster skete efter anmodning fra den fremmede. På samme måde kan vi vide med sikkerhed, at Allāh definitivt indikerer Sin støtte og accept af et individ, når en person erklærer profetien og Allāh bryder naturlovene for denne person.

Forfattet af UH.

I henhold til sunni-muslimske lærdes opdeling, er beretninger af to typer:

1. Mutawatir (masseoverleveret)

2. Ahad

En mutawatir beretning berettes af en stor mængde mennesker, som har sanset (set, hørt, mm.) en hændelse. Denne store mængde mennesker beretter hændelsen videre til en anden stor mængde mennesker, som beretter videre til en anden stor mængde mennesker, osv. Det er ikke en betingelse, at beretterne følger en bestemt overbevisning eller religion. Det er en betingelse, at denne beretning på intet tidspunkt udelukkende berettes af en lille mængde, som nemt kan samles om at lyve, glemme, fejle eller lign. En sådan beretning betegnes mutawatir, og den medfører absolut (qat`) viden omkring noget. Såsom viden om, at Australien eksisterer. Det er ikke nødvendigt for os at tage til Australien eller studere dokumenter, der bekræfter Australiens eksistens førend vi kan konstatere eksistensen af Australien. Det er tilstrækkeligt for os, at en stor mængde mennesker har sanset Australien og dernæst berettet det videre til os eller berettet det videre til en anden stor mængde, som har berettet det videre til os. På samme måde har vi absolut viden om eksistensen af 1. og 2. verdenskrig og mange andre hændelser, der har fundet sted i verdenen.

Blandt oplyste mennesker vil man endda betragte en person som unormal og særdeles uintelligent, hvis denne siger “Jeg vil ikke tage stilling til, hvorvidt Australien eksisterer indtil jeg har været i Australien. Dokumenter, billeder og lign. er ikke tilstrækkelig dokumentation, fordi de kan forfalskes og redigeres. Jeg vil heller ikke stole på de adskillige mennesker, der har sanset Australien og overleveret det til andre” Årsagen til at man vil anse en sådan person som unormal og særdeles uintelligent er, at det er et faktum, at masseoverleverede beretninger medfører absolut viden.

Hvis ovenstående gør sig gældende for eksistensen af Australien, så gør netop samme princip sig også gældende for det faktum, at det er stadfæstet med masseoverleverede beretninger, at der til dags dato ikke er noget individ, der har frembragt et kapitel magen til Koranens kapitler.

En ahad beretning er enhver beretning, der ikke opfylder betingelser for tawatur (dvs. mutawatir beretninger). En sådan beretning medfører ikke absolut viden. Den medfører i stedet viden, der indeholder et aspekt af usikkerhed (dhann).

Forfattet af UH.

Et legeme er enhver eksistens, der udfylder et tomrum. Nogle legemer er store, andre er små, nogle er hårde, nogle er bløde, nogle er levende og andre er døde. Fælles for dem alle er, at de er legemer.

Legemer er enten i bevægelse eller stilstand. Bevægelse er et udtryk for, at et legeme bevæger sig fra et sted til et andet over en periode af tid. Stilstand er et udtryk for, at et legeme ikke bevæger sig fra et sted til et andet over en periode af tid. Følgelig er et legeme en eksistens der nødvendigvis må være beskrevet med egenskaber (bevægelse/stilstand), der har en begyndelse. Og en eksistens (i dette tilfælde et legeme) der nødvendigvis må være beskrevet med egenskaber der har en begyndelse (bevægelse/stilstand), må nødvendigvis selv have en begyndelse, for det er umuligt for en begyndelsesløs eksistens at være beskrevet med egenskaber, der har en begyndelse.

En begyndelsesløs eksistens må nødvendigvis være beskrevet med begyndelsesløse egenskaber og en eksistens med en begyndelse må nødvendigvis være beskrevet med egenskaber der har en begyndelse.

Argumentationen er derfor således:

1. Alt der eksisterer i tid, er beskrevet med forandring.

2. Alt der beskrives med forandring, har en begyndelse^[1].

3. Alt, der har en begyndelse, er skabt.

4. Alt, der er skabt, fortjener ikke tilbedelse.

5. Et legeme eksisterer i tid.

6. Et legeme har en begyndelse, og det er derfor skabt.

7. Fordi et legeme er skabt, fortjener det ikke tilbedelse.

---

^[1] Se denne artikel, punk 1, f)

Allāh er ikke et legeme – Et tekstuelt bevis

Allah har åbenbaret i adskillige vers i Koranen, at der ikke er nogen sammenligning mellem Skaberen og skabningerne. Blandt de vers er

Surah al-Ikhlas (112:4)

وَلَمْ يَكُن لَّهُ كُفُوًا أَحَدٌ

Og for Ham er der ingen lige

Surah al-Shura (42:11)

لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَيْءٌ

Han har absolut ingen lige

Surah al-Baqarah (2:22)

فَلَا تَجْعَلُوا لِلَّهِ أَندَادًا

Så tilskriv ikke Allah paralleller

Disse vers negerer enhver sammenligning mellem Skaberen og skabningerne. Det er derfor afgørende at se nærmere på skabningerne for at forstå, hvilke beskrivelser de nævnte vers negerer for Skaberen.

Skabningernes haqiqah og kayfiyyah

En iagttagelse af skabningerne vil føre til konklusionen, at skabningerne består af legemer og egenskaber. Egenskaberne eksisterer i legemerne.

Legemernes haqiqah (virkelighed) er, at de er bestanddele sammensat med andre bestanddele. Dette gør sig gældende for alle legemer; store, små, hårde, bløde, lyse, mørke, levende, døde, livløse, mfl.

Legemernes kayfiyyah (modalitet) er antallet af bestanddele de er sammensat af, måden bestanddelene er sammensat på og hvilke egenskaber legemet er beskrevet med.

Skaberens haqiqah

Skaberen er beskrevet med en haqiqah og denne haqiqah må nødvendigvis være anderledes end skabningernes haqiqah^[2]. Skaberens haqiqah er derfor ikke et legeme og Skaberen kan umuligt være beskrevet med en kayfiyyah, eftersom kayfiyyah er et begreb der anvendes om et legemes beskrivelse, og Allahs haqiqah er ikke et legeme, hvorfor den ikke beskrives med en kayfiyyah.

---

^[2] Ellers ville Skaberen ligne skabningerne og følgelig måtte de tidligere nævnte vers være forkerte og definitive intellektuelle beviser dikterer, at koranen samstemmer med virkeligheden.

Forfattet af UH.