Skaberen af dette univers har ingen skaber

De, der tror på, at dette univers har en begyndelse, tror på 1 af 4 trosretninger:

1. At dette univers ikke har en skaber

2. At dette univers har skabt sig selv

3. At skaberen af dette univers selv har en skaber

4. At Skaberen af dette univers ikke har en Skaber (og dette er muslimernes tro)

Gendrivelse af de første 3 trosretninger

Trosretning nr. 1

Det er umuligt, at noget skulle indtræde i eksistens uden en skaber. En eksistens kan ikke opstå uden at noget har forårsaget dens eksistens.

0 æbler plus 0 æbler giver ikke mere end 0 æbler. Alt andet er umuligt.

0 univers plus 0 univers giver ikke mere end 0 univers. Alt andet er umuligt.[1]

En rationelt tænkende person vil ikke acceptere, at en bog blev skrevet uden en forfatter. Hvordan skal en rationelt tænkende person dog så acceptere, at universet skulle være indtrådt i eksistens uden en skaber, der har frembragt universet fra intethed til eksistens?

Trosretning nr. 2

Det, der ikke eksisterer, kan ikke tilskrives en handling.

Det er umuligt, at en mand skulle spille fodbold med sin søn, før sønnen indtrådte i eksistens. Det er umuligt for universet at udføre en handling, førend det indtrådte i eksistens, så hvordan skulle universet kunne skabe, før det overhovedet eksisterede? Universet kan umuligt have skabt sig selv, fordi intet kan tilskrives en handling førend det eksisterer. (Selv efter universet indtrådte i eksistens, ville det være umuligt for det at skabe. Se Trosretning nr. 3, Bevis 2)

Trosretning nr. 3

 Bevis 1

Hvis man påstår, at skaberen af universet har en skaber (dvs. hvis man påstår, at der er 2 skabere i alt), hvordan skulle man så argumentere for, at den såkaldte første skaber ikke selv har en skaber? Det vil man ikke kunne, fordi man har accepteret, at det er muligt for en skaber selv at have en skaber, og derfor vil man ikke have et argument for, at der udelukkende findes 2 skabere.

Hvis man accepterer, at skaberen af dette univers, har en skaber, så er man tvunget til at acceptere, at denne skaber også kan have en skaber, og at denne skaber også kan have en skaber, og at denne skaber også kan have en skaber, osv. Denne trosretning resulterer i troen på en såkaldt uendelig kæde af skabere, i hvilken den ene skaber har skabt den næste skaber (i kæden).

Ifølge denne trosretning er det den sidste skaber i den uendelige kæde, der skaber universet, og den uendelige kæde af skabere skal slutte førend universet indtræder i eksistens.

Det er umuligt, at noget uendeligt slutter, så ifølge denne trosretning ville den uendelige kæde aldrig slutte og universet ville aldrig indtræde i eksistens. Dog er dette univers indtrådt i eksistens (det er en sanselig realitet), og det er et bevis på, at der ikke er en uendelig kæde af skabere.

Der er én Skaber, og denne Skaber har ingen skaber. For hvis man siger, at denne ene skaber har en skaber, så vil denne påstand medføre troen på en såkaldt uendelig kæde af skabere, og det er blevet bevist, at en sådan påstand er usand.

Bevis 2

En tilbleven egenskab nødvendiggør, at det tilhørende selv er tilblevet. For hvis et selv til at starte med ikke var beskrevet med en egenskab, og det dernæst blev beskrevet med en egenskab, så har dette selv forandret sig ved at få en egenskab (som det ikke havde før), og det der forandrer sig må nødvendigvis have en begyndelse (som vi har bevist tidligere).

Et eksempel: Kasper er et selv. Kasper er beskrevet med tilblevne egenskaber, såsom at spise. Dvs. Kaspers selv er beskrevet med tilblevne egenskaber.

Det faktum, at Kaspers egenskab “at spise” har begyndelse, er et bevis på, at Kaspers selv har forandret sig. Først spiste Kasper ikke, og dernæst spiste han. Denne forandring er et bevis på, at Kaspers egenskab og selv eksisterer i tid. Og det der eksisterer i tid, må nødvendigvis have en begyndelse.

En begyndelsesløs egenskab nødvendiggør, at det tilhørende selv er begyndelsesløst.

For hvis en egenskab til at starte med ikke havde et selv den hørte til, og den dernæst blev beskrevet med et selv, så har denne egenskab forandret sig ved at få et selv, den hører til, og det der forandrer sig må nødvendigvis have en begyndelse.

Så hvis der påstås, at skaberen af dette univers har en skaber (dvs. at der i alt er 2 skabere), så påstås der, at den første skaber ikke har en begyndelse, og at den anden skaber har en begyndelse. Og der påstås, at begge skabere er beskrevet med handlingen “at skabe”.

Hvis der påstås, at handlingen “at skabe” er begyndelsesløs, så påstås der, at den tilblevne skaber har en begyndelsesløs egenskab, og dette er umuligt.

Hvis der påstås, at handlingen “at skabe” er tilbleven, så påstås der, at den begyndelsesløse skaber har en tilbleven egenskab, og dette er også umuligt.

Det er altså umuligt, at flere eksistenser skulle være beskrevet med egenskaben “at skabe”. Der er kun ét selv, der magter at skabe, og dette selv må nødvendigvis være begyndelsesløst. Dette selv er Allāhs selv.

 

 

 

 

 

 

 

[1] Med andre ord:

0 æbler + 0 æbler = 0 æbler. Det er umuligt, at 0 æbler + 0 æbler = 0<

0 univers + 0 univers = 0 univers. Det er umuligt, at 0 univers + 0 univers = 0<

Forfattet af UH.