Vi er en gruppe af muslimer, der følger Ahl As Sunnah Wal Jama`ah (sunni-Islam).
Vi er følgere af en af de fire retsskoler (Hanafi, Maliki, Shafi`i og Hanbali), og vi er følgere af de to lærde, Ahl Us Sunnah’s Imamer: Al Imam Abul Hasan Al Ash`ari og Al Imam Abu Mansur Al Maturidi, må Allah’s nåde være over dem.
Efter at have studeret `aqidah, fiqh, Qur’an, hadith, nahw, mm. i flere år, besluttede vi os for at lave en hjemmeside, der omhandler Islamiske videnskaber, med særligt fokus på den vigtigste videnskab: Tawhid (monoteisme). Vi valgte at fokusere mest på Tawhid fremfor andre videnskaber, fordi der er behov for det. Ahl Us Sunnah Wal Jama`ah’s tro har altid været under angreb fra sekter, der relaterer sig selv til Islam. Dog er faren i vores tidsalder blevet endnu større, fordi mange vildfarne sekter uretmæssigt relaterer sig selv til Ahl Us Sunnah Wal Jama`ah. Det er derfor blevet svært for mange at skelne mellem en sunni og en ikke-sunni.
Den bedste skabning, Profeternes Imam, Rasulullah Muhammad Al Mustafa, sallallahu `alayhi wa `ala alihi wa sahbihi wa sallam, sagde:
“Den af jer, der bliver bekendt med ondskab er pålagt at ændre det med hånden. Magter han ikke det, så er han pålagt at ændre det med tungen. Magter han ikke det, så er han pålagt at hade det (ondskaben) i hjertet, og det er det mindste han er pålagt for at gøre sig fri for det (ondskaben), når han ikke magter at ændre det.”
Berettet af Muslim.
Med ovenstående hadith i tankerne oprettede vi denne hjemmeside. På denne hjemmeside vil vi klargøre Ahl Us Sunnah’s tro og forsvare den overfor enhver der angriber den. Vi vil fokusere meget på de, der benægter Allah’s eksistens, de der sammenligner Allah med Hans skabninger samt de der påstår, at Allah ikke er Skaberen af alting.
Vi beder Allah ta`ala om at skænke os Sin Elskedes Shafa`ah, sallAllahu `alayhi wa sallam.
Vi håber, at hjemmesiden vil være til gavn.

